Om os

Farre Karosseri­fabrik er en 50 år gammel virksomhed, som siden starten har leveret mange forskellige opbygninger til transport­branchen. Den spæde start kan dog føres helt tilbage til år 1908, hvor Frantz Lund Jensen købte et lille værksted i Farre og startede med at save træ op til egnens land­mænd. Senere kom også en træsko­fabrik til, som dog hurtigt blev solgt igen. Senere blev der repareret og fremstillet landbrugs­vogne, kareter og andre heste­trukne køre­tøjer. Ind i mellem blev der også fremstillet enkelte fører­huse og hele karosserier til Ford T. og den lokale smed fremstillede skærme og køler­hjelme. 


Senere blev værk­stedet udvidet og der kom en tømrer­forretning til.Samtidigt blev sav­værket flyttet udenfor byen til den nuværende adresse, hvor Gunnar Lund Jensen i 1950 sideløbende med sav­værket startede produktion af lad- og fører­huse til last­vogne samt om­bygning af person­vogne til vare­vogne. Produktionen af fører­huse stoppede i 1966, hvorefter produktionen af lukkede kasser startede. 


I 1980 blev den nuværende produktion af glasfiber­kasser påbegyndt og siden er virksomheden blevet udvidet flere  gange.Freddy Lund Jensen overtog virksomheden i 1985 som tredje ejergeneration. I 2009 foretog virsomheden endnu et generationsskifte, hvor den nuværende ejer, Henning Christiansen overtog virksomheden. Den seneste udvidelse blev foretaget i efteråret 2000.